Valhalla startede fuld forplejning 1. januar 2015. Ordningen betyder at alle måltider (morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, sen mad) tilbydes af institutionen.
Frokostmåltidet bliver finansieret ved forældrenes egenbetaling. Pr. 1. januar 2024 er forældreudgiften hertil 748,- kr. om måneden i 11 mdr.
For børnehavebørnene ser vi en masse pædagogiske værdier med fuld forplejning. Børnene oplever hver dag at maden bliver lavet i køkkenet, hvor der i et pædagogisk omfang er mulighed for at hjælpe til med fx at snitte grøntsager.
Fælles for vuggestue og børnehavebørn er, at maden indtages i et fællesskab, hvor man spiser den samme mad, som for nogle børn måske er ukendt fx rødbedefrikadeller. Dialogen omkring spisningen giver rig mulighed for at udvide ordforrådet omkring kendskab til madvarer, men også farver og konsistens. samtidig giver fællesskabet en social forståelse for, at maden skal deles og sendes videre til en som måske spørger efter brødkurven.
Vi oplever stor nysgerrighed og madmod fra børnene, som har stor appetit på fuld forplejning.